Mandag 23. september 2019
kl. 19.30, Kolding Teater

https://kglteater.dk/  

Adressaten ubekendt

- en tragisk fortælling af Kathrine Kressmann Taylor

Oplev to af dansk teaters største stjerner, Søren Sætter-Lassen og Lars Mikkelsen, i danmarkspremieren på Kathrine Kressmann Taylors ildevarslende klassiker.

Adressaten ubekendt er en smuk og tragisk fortælling om venskab, om nazismens fremmarch i Tyskland og om to mennesker, der mister fodfæstet i den nye verdensorden. Det er en advarsel til samtiden mod nazistisk inficering og til eftertiden, om de små skridt, der fører til menneskelig tragedie og katastrofe.

I 1932 starter en brevveksling mellem de to tyske venner Max og Martin, som sammen ejer et kunstgalleri i San Francisco. De må skilles, da Martins kone vil hjem til Tyskland. Igennem halvandet år udveksler de breve over Atlanten. Langsomt begynder Martin i Tyskland at melde sig under Førerens faner, og brevvekslingen tager en meget ubehagelig drejning. Max, som er blevet i USA er nemlig jøde.

Denne fortælling er evigt aktuel, og i anden akt har historikerne Bo Lidegaard og Christoffer Emil Bruun åbnet op for publikums refleksion med eftertanker og samtale i salen.

Medvirkende: Lars Mikkelsen og Søren Sætter-Lassen

Iscenesættelse: Thomas Bendixen

Scenografi: Jonas Fly

200 170 140

Trailer

Køb billet