Tirsdag 23. februar 2021
kl. 19.30, Kolding Teater

noerregadeteatret.dk

Blinkende lygter
Komedie

NørregadeTeatrets udgave af ’Blinkende Lygter’ er ikke en kopi af den berømte film fra 2000, men derimod et nyskrevet og friskt skuespil af en af landets bedste dramatikere, Vivian Nielsen, baseret på Anders Thomas Jensens film.

De fleste husker sikkert den skæve historie om de fire drenge; Peter, Arne, Thorkild og Stefan, der på grund af svigt i barndommen stikker af og tilfældigt mødes på en banegård. Sammen føres de ud i den kriminelle løbebane, men de står altid sammen og støtter hinanden. Da Thorkild fylder 40 år, beslutter han sig for, at nu skal det være slut, men han er nødt til at lave et sidste job for chefen og bagmanden ”Færingen”. Ved hjælp af lidt held og en hel del dumdristighed lykkes det de fire venner at komme i besiddelse af en kuffert indeholdende flere millioner af Færingens penge. Dette danner rammen og baggrunden for deres videre færd og mødet med sære udkants-danskere i forsøget på at passe ind.

NørregadeTeatret opsætning af ”Blinkende Lygter” har et skønt hold på scenen, Paw Henriksen, Thomas Magnussen, Peter Pilegaard og Jakob Højlev Jørgensen er de fire venner, som aldrig giver slip på hinanden, Kristian Boland spiller den skydegale gårdmand Alfred og Frank Rubæk er den fordrukne og fallerede læge Carl. Christina Bech spiller kvinderne i historien, Therese og Hanne. Teaterversionen af ”Blinkende lygter” er sjov, tankevækkende og skæv.

Iscenesættelse: Frank Rubæk
Producent: Teater2 og Nørregadeteatret

250 220 190


Køb billet