Onsdag 4. december 2019
kl. 19.30, Godset

www.figaros.eu 

Gullaschbaronen

En satirisk kabaret

Danmark fik en ny adel under 1. verdenskrig. Gullaschbaronerne tjente store summer på at lave gullasch til den tyske hær. Penge, som de nyrige ofte brugte til spekulation på børsen og til ekstravagante fester og store paladser. Formuer blev vundet og ligeså mange blev tabt.

Mange gullaschbaroner gik fra at være konger over børsen den ene dag til at være bankerot den næste.

Historien trækker tråde til nutiden, til finanskrisen i 2007-09 og skandalerne omkring Danske Bank (tidligere Den Danske Landmandsbank). Grådighed, anløbenhed, manglende moralsk kompas før og nu sættes i scene i forestillingen i en stram, skarp og musikalsk form.

Sangen ”Familieportrætter”, som Osvald Helmuth udødeliggjorde i ”Mestersangeren i Revyenberg” i 1952 går som en rød tråd igennem Gullaschbaronen.

Blandt kabarettens andre sangnumre kan nævnes ”Så til Maxim vi går”, Frederik Jensens gullaschvise, Schiøler-Lincks ”Ih, hvor er det kommunalt” og Preben Uglebjergs ”Gyngerne og karrusellen”.

Rollerne som Gullaschbaronen og hans familie spilles af Hans Dueholm.

Medvirkende: Hans Dueholm

Pianist: Allan Dahl Hansen

Instruktion: Hans Dueholm

Producent: Figaros

160 160 130

Køb billet