Tirsdag 22. januar 2019
kl. 19.30, Godset

www.letitbe.dk 

Holgers forsvarstale

En komedie om politisk korrekthed

Den hyggelige komiker, Holger, har altid fulgt én regel: Man sparker opad og aldrig nedad. Men en aften på scenen, mens han joker med de højreorienterede partiers kamp for at stjæle vælgere fra hinanden, kommer han til at bruge ordet ”kannibalisme”.

En sort kvinde blandt publikum føler sig krænket over brugen af netop dette ord, og hun beskylder Holger for at være en midaldrende hvid racist. Holger bliver meldt til politiet og sigtet efter racismeparagraffen.

En retssag er uundgåelig.

Som Dante går Holger gennem sit indre inferno og møder forskellige skikkelser: Gud, Gandhi, Voltaire, Sokrates og endda ekskonen, der hver især – på godt og ondt – kommer til at åbne hans øjne.

Se Farshad Kholgi og Mads Keiser – med vanlig følsomhed – trampe ind i tidens største spinatbede: Den politiske korrekthed og offerrollen som våben.

Tekst, musik og medvirkende: Farshad Kholgi og Mads Keiser
160 160 130Producent: Let it be

Køb billet