Glæd dig til sæson 2020/21 - 
23 fantastiske forestillinger

Kære teatergæst
Sæson 2020-21
 

Velkommen til en ny sæson i Kolding Teaterforening. Bestyrelsen ser frem til at tilbyde mange spændende forestillinger i den kommende sæson.

Billetsalget starter d. 11. maj 2020.

Det er en stor fordel at bestille billetter på koldingteaterforening.billetten.dk. På den måde kan du selv printe billetterne og vælge, hvor du ønsker at sidde. Det er den bedste og hurtigste måde at få de pladser, du ønsker.

INFO OM COVID19 - din sikkerhed
Grundet den nuværende situation med COVID19 vil der være afstand mellem pladser i salen (re-seating meldes ud til alle gæster der har bestilt billetter til forestillingen). 
Der skal benyttes mundbind når man ikke sidder ned. Endelig er der begrænsning på, hvor mange der må være i salen.

Sådan gør du: 

  • Første gang du bestiller, skal du oprette dig som kunde via linket "Opret mig som kunde". Hvis du allerede er kunde, skal du blot logge dig ind, som du plejer.
  • Klik dig ind på den forestilling, du ønsker billetter til og vælg "køb billet". Når du har valgt dine pladser, vælger du "fortsæt". Herefter vælges pris og "tilføj kurv". Når du er færdig med at tilføje billetter til de enkelte forestillinger vælger du "jeg udskriver billetterne selv" og gå til betaling".

Husk altid at opgive mailadresse og mobilnummer så vi kan kontakte dig ved aflysning af en forestilling eller lignende.

Kontakt der ikke vedrører ombytning og billet bestilling sker til formanden på telefon 75 53 29 95 eller 21 44 56 93.

Til den kommende sæson har bestyrelsen tilstræbt at sammensætte et alsidigt program. Vi har som sædvanligt opera, drama musik, morskab, dans m.m. så vi håber der kan findes forestillinger til alle.


Parkering på Comwell Kolding Teater - husk at registrere dig for hele sæsonen.
Se hvorledes her: parkeringsforholdene ved Comwell Kolding Teater


Ganske mange virksomheder støtter Kolding Teaterforening som sponsor eller annoncør. Støt derfor disse virksomheder.

Rigtig god teatersæson til alle.

På bestyrelsens vegne

Thomas Vilrich
formand

Kolding Teaterforening takker sponsorer og annoncører for deres støtte til foreningens arbejde.