Torsdag 1. november 2018
kl. 19.30 Kolding Teater

www.kglteater.dk

Præsidentinderne

Brutalt vanvittig og grotesk komedie

Tre rengøringskoner i den nederste del af fødekæden tørner mod hinanden i et usselt køkken. I et bombardement af ord og iført gummihandsker punkterer de hinandens livsløgne.

Stykket er et sønderrivende råb fra samfundets bund, Europas skraldespand. Et råb der høres igen i dag. For selv om lortet er usynligt for de fleste, betyder det ikke, at det ikke eksisterer, og at der ikke er nogen, der skal tage hånd om det.

Forfatteren giver på brutal og humoristiskvis stemme til dem, der bogstavelig talt tager hånd om det. Han skildrer med grotesk vanvid alt det lort, som kræver at blive renset væk. Stilen er brutal i sit udtryk. Alt udpensles – på en stærkt underholdende måde.

Præsidentinderne fra Det Kongelige Teater er et intenst, modbydeligt og vanvittigt morsomt stykke med tre fantastiske skuespillerinder. Stykket er skrevet af Werner Schwab, som inden sin død i 1994 bare 35 år gammel nåede at sætte et skelsættende aftryk på den europæiske dramatik. Igen i dag har hans dramatik en skræmmende aktualitet og lige nu en renæssance på de europæiske scener.

Medvirkende: Kirsten Olesen, Karen-Lise Mynster og Stine Schrøder Jensen Iscenesættelse: Thomas Bendixen

Producent: Det Kongelige Teater

200 170 140Trailer (Youtube) 

Køb billet