Onsdag 19. september 2018 
kl. 19.30, Godset

www.vigga.dk  

Sne -en musikalsk livsrejse – en fortælleforestilling

Børn elsker sne. I hvert fald alle de børn Vigga kender, og det er mange. De elsker sneen, skøjter så det synger på isen, bygger sneborge og får iskolde ører, men bedst af alt den knitrende lyd af frostsne under støvlerne. Snerydning og bilkørsel i glat føre kan gøre ende på fascinationen, men vi er mange, der stadig elsker sne, selv når vi, som Vigga Bro, har fået sne på toppen.

Forestillingen ”Sne” er fascinerende, og samler alt det Vigga Bro har arbejdet med igennem sit lange kunstneriske virke. Vigga ser tilbage på livet og griber de snefnug, der daler ned i tankemylderet – og skaber små magiske historier. Tanker om alderdommen blander sig med tanker om barndommen.

”Sne” er en rejse ind i erindringer, der opstår som knopskydning midt i en helt anden tanke. De kan fødes af et lille ord. Pludselig er man ikke kun i en nutid, men også i en fortid – og så står man dér. I en magisk tid, hvor alt kan ske!

Det bliver en meget musikalsk, fortættet og poetisk aften om alderdom, barndom og sne.

På scenen er Vigga Bro flankeret af to musikere og komponister: Ida Bach Jensen på bas og Birgit Løkke på perkussion. De skaber et spændende lydrum, som perfekte indramninger af de historier Vigga Bro fortæller.

Medvirkende: Vigga Bro Instruktion: Anna Bro

Komponister og musikere: Birgit Løkke og Ida Bach Jensen Producent: Vigga Bro

Køb billet