Sigurd fortæller om naturvidenskab
- Teaterkoncert for hele familien
Mandag d. 19. september 2022 kl. 17. Comwell Kolding Teater
www.LouiseSchouw.dk
Hvorfor skinner solen?
Hvor langt er der til månen?
Hvad var Big Bang?
- og hvordan kan vi lære at passe bedre på vores klode?
Sigurd Barrett er tilbage med en ny teaterkoncert for hele familien ovenpå succesen ”Sigurd fortæller Danmarkshistorie”, som spillede for udsolgte huse rundt i hele Danmark.
Sammen med multikunstneren Eskild Dohn har Sigurd udviklet sange, film, brætspil og en bog, som introducerer børn og voksne for naturvidenskabens utrolige verden.
Sigurd Barrett og Eskild Dohn tager publikum med på en formidabel rejse for at finde nøglen til både troskab og videnskab, for hvordan skal man ellers kunne besvare livets allerstørste spørgsmål?
I forestillingen møder vi både Tycho Brahe, H.C. Ørsted, Niels Bohr og mange andre, og vi møder også de essentielle spørgsmål, som handler om vores klode og vores fremtid: Hvad er drivhuseffekten, og hvordan kan vi se fremad med en mere bæredygtig livsstil?
Forestillingen indeholder masser af sjove og skæve sange om atomer, grundstoffer og planeter, og der er både leg og læring for hele familien, og grundlag for gode og vigtige samtaler bagefter, når Sigurd og Eskild slipper løjerne løs i deres nye formidlende videnskabsforestilling.
Medvirkende: Sigurd Barrett og Eskild Dohn